Tilflytteren på Lolland-Falster er vågnet op igen...

Efter en interessant tid med mit computerprogram Checkjobnet - og i den periode ingen aktivitet på min weblog "En tilflytter på Lolland-Falster" (man kan jo ikke være to steder på én gang) - er det på tide, at genoplive bloggen, nu hvor mit computerprogram til ledige sandsynligvis om kort tid (?) bliver overflødiggjort (?) af de nye regler, der i øjeblikket er under udarbejdelse af a-kasser, arbejdsdirektoratet og arbejdsmarkedsstyrelsen i skøn forening.

Mit fokus i det forløbne år har været på arbejdsløsheden og den måde vore ledige medborgere behandles af de offentlige systemer. Specielt har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen været genstand for mine meget kritiske kommentarer. Der er imidlertid mange andre forhold i samfundet, der fortjener en kritisk kommentar, selvom ledighed for de berørte stadig er en ganske alvorlig sag.

Netavisen lukker - desværre!

Efter halvandet års energisk indsats for at gøre Lokalnyheder.nu til et bæredygtigt foretagende kan man desværre læse, at Torben Andersen har besluttet at lukke og slukke sin netavis. Bortset fra en notits - ganske vist på forsiden - i Folketidende om konkurrentens bortgang (fornemmer man et veltilfreds grin fra Folketidende?) - vil lukningen formentlig ikke udløse nogen større beklagelse hos politikere og embedsmænd i de berørte kommuner.

Der vil måske være en enkelt eller to af egnens borgere, der vil fortælle naboen at: "det er nu kedeligt, at denne hersens netavis lukker." Men derfra og til at foretage sig noget aktivt er der på Lolland-Falster adskillige lysår (og lyser bevæger sig med 300.000 km/sec så det er meget, meget langt... ).

De elektroniske skyklapper, der tilsyneladende er en fast bestanddel af beklædningen i regionen vil sikkert forhindre, at ret mange opdager at den udmærkede netavis ikke længere eksisterer. De fleste har sandsynligvis ikke engang opdaget at den var der, selvom næsten 1.000.000 borgere på Lolland-Falster besøgte netavisen i dens levetid.

Hvor dum har man lov til at være? - Ret dum ser det ud til. Eller er den egentlige årsag måske, at man har så travlt med at studere sine egne navler, at det kniber med udsynet? Nogle af os - selv på Lolland-Falster - lever faktisk i 2007, og har opdaget, at internettet eksisterer og udgør en enestående kommunikationsplatform, hvor det er muligt både nemt og billigt at holde andre orienterede om hvad man foretager sig.

Politikere er som bekendt valgt som repræsentanter for bekolkningen - og embedsmændere er ansat af befolkningen til at få tingene til at fungere, herunder til at fortælle os om hvad de går og roder med. Hvorfor i Himlens navn lader man så en enestående informationskilde uddø uden at foretage sig noget som helst? Er man helst fri for at "spilde" tiden med at forklare borgere/vælgere hvad man planlægger? eller tåler det ikke dagens lys? Eller er man helt ligeglad, når bare man får sin løn? Den der lever stille lever godt som bekendt.

Ansæt - og betal - dog journalisten Torben Andersen som informationsformidler / informationschef for Lolland-Falster regionen. Hvis han ellers gider trækkes med regionens politikere og embedsmænd, hvoraf mange tilsyneladende lever lykkeligt (?) i en fjern fortid uden megen kontakt med en verden, hvor tingene bevæger sig med hidtil uset hast.

Men det er selvfølgelig lettere som sædvanlig at lade tinge sejle og hygge sig med regionens status som udviklingshæmmet udkantsområde.

Men jeg er naturligvis også kun akademiker og tilflytter og fra København...

Ny titel på bloggen

Skulle en tidligere besøgende vende tilbage til denne blog vil han/hun opdage, at bloggen har skiftet navn. Efter omkring et års anstrengelser med at yde et lille bidrag til udviklingen indenfor turistindustrien, er det blevet klart for mig, at de problemer, som jeg mente stod i vejen for en succesfuld udvikling af turistindustrien stikker dybere.

Det fremgår af indlæggene på bloggen, at jeg tidligere har bevæget mig ud af forskellige tangenter til turismecirklen i mine forsøg på at forstå hvorfor befolkningen - det vil her sige de oprindelige beboere (tilflyttere opfører sig mærkbart anderledes) - tilsyneladende accepterer denne tilstand uden at mugge - offentligt.

Der er en mærkelig ulyst til at ytre sig offentligt, selv efter ret alvorlige provokationer. Man passer sit, brokker sig til naboer og venner, men tager sjældent initiativer til forandringer, der påvirker regionens status som "udkantsområde", der kun fungerer med støtte fra stat og EU.

Min seneste erfaring stammer fra den ekstraordinære generalforsamling i Flintinge vandværk, hvor to "tilflyttere", efter at have levet med kogepåbud for det leverede vand i månedsvis, blev trætte af at vente og fremsatte et meget fornuftigt og gennemarbejdet forslag til genetablering at en sundhedsmæssig forsvarlig vandforsyning. Forslaget blev nedstemt og en ny bestyrelse bestående af "indfødte" blev valgt - som kort tid efter iværksatte det samme forslag - til alles tilfredshed.

Der var på mødet ingen ros til de to tilflytter-initiativtagere - tværtimod blev de nærmest skældt ud for at planlægge et kup gående ud på at overtage vandværket. Man fik virkelig her en "live" demonstration af nogle af årsagerne til regionens status som udkantsområde: "Ingen - og slet ikke tilflyttere - skal komme her og fremsætte forslag - uanset om de er fornuftige eller ej. Vi ved nok hvordan vi plejer at gøre og ingen skal give os gode råd."

Nå, men resultatet blev, at vi nu ikke længere behøver at koge vandet. Selvom det tog lidt længere tid på grund af de "indfødtes" ulyst til at lytte til gode råd fra tilflyttere.

Går det mon fremad?

Tilbage efter en aktiv sommerperiode som blandt meget andet er forløbet med at starte medievirksomheden SH-Grafik, der beskæftiger sig med alle former for kommunikation på papir og på internettet, fortsætter jeg min enetale om turisme på Lolland og Falster.

Turisterne strømmer til???
Det var en fornøjelse at læse i Folketidende (8. august 2006), at antallet af turistbesøg viser markant fremgang i 2006. Men før vi glæder os alt for meget er det måske værd, at overveje hvad der ligger bag tallene. Er det nu vores egen fortjeneste? eller skyldes fremgangen forhold, der er udenfor vores kontrol?

En del af æren skal formentlig tilskrives Østdansk Turismes markedsføringsindsats, men her mangler naturligvis et "kontrol forsøg", der kunne afsløre om stigningen skyldes markedsføringsindsatsen eller om det øgede besøgstal var kommet alligevel - eller måske havde været endnu større UDEN indsatsen.

Direktør Glen Polano oplyser i øvrigt til avisen, at en af årsagerne til stigningen skyldes, at flere virksomheder indberetter til Danmarks statistik. Da de præcise tal ikke oplyses i avisen, er det svært at vide om det er de nye indberetninger, der alene er ansvarlige for stigningen. I alle tilfælde bliver det interessant, at se den endelige opgørelse ved årets udgang.

Dynamisk udvikling i Guldborgsund???
Som udtryk for den dynamiske udvikling i Guldborgsund kommune har man her besluttet, at se tiden an i et år med - som man udtrykker det - "arbejdsro" så kommunenes erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg kan danne sig et overblik situationen. Bare udvalget ikke for så meget ro, at det falder helt i søvn. Det kan vel ikke tage et helt år, at samordne markedsføringsbestræbelserne i de 6 kommuner - med mindre man arbejder meget roligt.

I betragtning af at Region Sjælland omsætter for ca. 7.6 milliarder kroner og skaber beskæftigelse til 11.300 personer (tal fra Folketidende 8. august 2006) var det måske relevant hvis udvalget droppede ideen med et års arbejdsro og i stedet for, fik turismestrategien udarbejdet så den er på plads den 1. januar 2007. Man må håbe, at Lennard Damsbo-Andersen (S, Borgmester i Nysted), som er formand for udvalget, har forstand på turisme og markedsføring. Hans CV som kan læses på http://www.damsbo-andersen.dk/profil.htm giver desværre ikke meget håb...

Om de øvrige medlemmer af udvalget (jeg har ikke kunne finde deres navne) ved jeg ikke, men jeg har min tvivl. Det ville gavne Guldborgsund kommune, hvis man erstattede i det mindste nogle af udvalgets medlemmer med folk, der kan arbejde/tænke lidt hurtigere.

Det er under alle omstændigheder yderst kritisabelt, at man tildeler sig er års "arbejdero" når det, der behøves er et års "arbejdsiver". Det er mange penge og mange stillinger sagen drejer sig om. - Men man prøver måske at leve op til kommunens nye kommunevåben, som jo signalerer at uden vind bevæger kommunen/sejlskibet sig ikke meget - og det har jo ikke blæst ret meget i den seneste tid....

Man kan dog glæde sig over at Nykøbings nye rundkørsel - til et ukendt milionbeløb - er ved at være færdig. Hvem der har fostret den ide, ved jeg ikke, men kommunens penge havde været bedre brugt til at give byens turistinformation et hårdt tiltrængt løft. Men dér skal måske også være "arbejdsro"?

Kære politikere,
Hvad tænker I på? Føler I slet intet ansvar for den opgave I lovede at løse ved valget i november? Er opgaven for stor og indviklet for jeres uddannelse og formåen? De spredte pip I udsender til jeres vælgere med uregelmæssige mellemrum giver ikke indtryk af, at I har magt over tingene.

I kan i øvrigt være glade for at regionen er dækket af landets vel nok mest tandløse avis, nemlig Lolland-Falsters Folketidende, der ikke har en mening om noget som helst og som aldrig stiller et kritisk spørgsmål, men troligt - spalte op og spalte ned - beretter, at "nu er Ane i Kæret igen væltet med sin cykel og har slået knæet slemt" og lignende dramatiske begivenheder.

Vågn op!, tag ud i verden og se hvordan man bærer sig af andre steder, vel at mærke steder hvor tingene fungerer. Så vi ikke igen og igen skal læse nedslående nyheder om svigtende antal barnefødsler, langtidsledige der er beskæftiget i håbløse aktiveringsprojekter, som kun har til formål at bringe statsrefusionen for bistandshjælpen op fra 35% til 65%, og konsekvenserne for udsigten til reducerede tilskud til sukkerproduktion...

Det er nemt at kritisere...
Det er selvfølgelig nemt at kritisere. For ikke kun at levere negativ kritik følger her et par strøtanker i tilfældig orden, som måske kunne være til inspiration...

1. Sørg for at pendling til hovedstaden kan ske hurtigt, pålideligt og på så kort tid som muligt. I bil kan jeg selv på 1,5 time komme fra mit hjem uden for Nykøbing til København. Hvad med at oprette en direkte busforbindelse som kunne give DSB lidt konkurrence?

2. Tag turisterhvervet alvorligt. Det er mange penge, det drejer sig om og er samtidig et område, hvor der kan beskæftiges mange personer med ringe eller ingen uddannelse. Og vær opmærksom på, at alle bistandsklienter ikke kan være i Zoo.

3. Øg bevillingerne til Østdansk turisme. Det er, så vidt jeg kan se, det eneste sted hvor der udføres noget der ligner professionelt arbejde med at markedsføre regionen.

4. Drop den tåbelige beslutning om at tildele et års "arbejdsro" til koordinering af turistindsatsen blandt de 6 kommuner. Lad Østdansk turisme ordne den sag. De har bedre forstand på det og behøver ikke et år til at løse den opgave hvis de - og det er vigtigt - forsynes med myndighed til at træffe bindende beslutninger. Ellers kan det være lige meget...

5. Tænk på, at man kun kan bruge pengene én gang. Når man bygger en luksusrundkørsel på en flad mark, kan man ikke bruge de samme penge til at sikre pendlernes transportsikkerhed eller til at stimulere turistindustrien.

6. Læs Lars Kolins bog "Kolinkuren" (jeg får ikke procenter af salget!) med et åbent sind. Når I er færdige med at læse bogen så overvej hvordan den kommunale administration kunne ændres, så man får fuldt udbytte af de ansatte medarbejderes evner og viden. Og fyr de ansatte, der ikke lever op til den opgave de er ansat til.

Jeg måtte for eksempel selv fortælle Teknisk Forvaltning i Nykøbing, at der var kommet nye regler for private olietanke i september sidste år - i Teknisk Forvaltningen anede den medarbejder jeg talte med ikke et suk om de nye regler.

7. Endelig: Sæt jer så ned og tænk på om I har den viden og de evner, der er nødvendige for at håndtere Guldborgsunds fremtid. Kommer I i tvivl, så træk jer tilbage og lad andre komme til. Det er ingen skam, at opdage, at en opgave man har påtaget sig er for stor og kompleks. Det er derimod en skam IKKE at gøre det, en skam der ikke kun vedrører jer selv, men alle regionens borgere.

Skuffet? - Næh, snarere forundret!

Dette indlæg indeholder lidt reklame for mig selv, så husk på, at jeg er tilflytter og derfor ikke helt troværdig.

For at illustrere noget af det jeg anser for Lolland-Falsters hovedbarriere for dynamisk udvikling og fremgang, vil jeg anvende mig selv og mine erfaringer med jobsøgning i Storstrøms amt som eksempel.

Om min uddannelse og erhvervserfaring:
Mit cv kan ses på min hjemmeside, så jeg vil her blot resumere de enkelte punkter ganske kort. Vil du vide mere, så besøg min hjemmeside.

1. cand. scient., PhD, dr. scient. i genetik


2. censor ved Københavns Universitet, Landbohøjskolen mm.


3. opfinder af apparat til strukturanalyse. Patenteret


4. redaktør af videnskabelige tidsskrifter


5. leder af afdeling for grafisk produktion gennem mange år


6. softwaredesigner og programmør. 2-3.000 brugere verden over


7. erfaren webdesigner


8. konsulent i bioinformatik ved europæiske universiteter


9. foredragsholder her i landet og internationalt


10. vejledning af 3.g-, speciale- og PhD studerende


11. populærvidenskabelige foredrag om naturvidenskabelige emner


12. planlagt og superviceret laboratoriekurser i genetik


13. udarbejdet forretningsplan for produktion af bioethanol


14. leder af dna-sekventeringsfacilitet


15. medlem af datasikkerhedsgruppe på større dansk virksomhed


16. forfatter til knapt 100 videnskabelige publikationer


17. omfattende erfaring med informationsformidling på internettet


18. aflastningsfamilie for nørrebropige fra socialt belastet familie


19. medlem af skolebestyrelse. EDB i undervisningen meget tidligt


20. vandt sag ved landsskatteretten - uden medvirken af sagfører


21. uddannet røgdykker og førstehjælper


22. restaureret faldefærdig ejendom fra 1888


23. erfaren mekaniker


24. vandt konkurrence om Danmarks smukkeste have

Jobsøgning
Med den uddannelse og erfaring skulle man jo tro, at det var nemt, at finde beskæftigelse et eller andet sted på Lolland-Falster. Det troede jeg - naivt - også selv, da jeg flyttede hertil for to år siden. Efter 274 resultatløse ansøgninger er jeg ikke helt så sikker længere. Det tætteste jeg endnu har været på at finde beskæftigelse, var i en stilling som pedelmedhjælper på Vordingborg rådhus!

Min undren
Måske læseren kan forstå min undren. Man skulle umiddelbart tro, at der et eller andet sted på Lolland-Falster var brug for nogle af mine færdigheder og erfaringer. Jeg har naturligvis spekuleret en del over hvorfor der, på trods af mine rimelig gode kvalifikationer indenfor mange forskellige områder og en forholdsvis omfattende jobsøgningsaktivitet, ikke har vist sig en eneste stilling, med blot en svag relation til mine kvalifikationer.

Mulige årsager
To forhold kunne måske være medvirkende:

1. jeg er for gammel (61 år)
2. jeg er for klog (tror man...)

Det første punkt kan formentlig ikke være årsagen, når man lytter til vores arbejdsløshedsminister Claus Hjort Frederiksens lovprisning af "det grå guld" og generelle beklagelser over, at der er stor mangel på arbejdskraft til de 80.000 ledige stillinger han påstår, der findes i landet.

Så det er nok mere sandsynligt, at offentlige og private virksomheder på Lolland-Falster hvisker, når de læser min ansøgning: "Vi skal i hvert fald ikke have sådan en 'professor', som oven i købet er tilflytter - og fra KØBENHAVN!! - ind i vores virksomhed og lave rod i vores cirkler. Vi ved nok hvordan vi plejer at gøre og det har været godt nok hidtil og er også godt nok i fremtiden. Vi gider simpelthen ikke have besværet med at tænke nye tanker."

Og her tror jeg at vi er ved sagens kerne - med hensyn til min egen beskæftigelsessituation - men også med hensyn til den manglende udvikling og fremdrift på Lolland-Falster. Hvis virksomhedernes grundindstilling er, at man ikke vil lære nyt, ikke ansætte personer man tror er klogere en en selv, er selvfed og selvglad over egne begrænsede succeer, ja så kommer man ikke langt i dag, hvor verden farer afsted for ens undrende øjne.

En opsang til Lolland-Falster
Man kunne måske netop her have god brug for at ansætte folk, der er klogere end en selv, lytte til gode råd - og rette sig efter dem - og i det hele taget underkaste sig en kritisk analyse for at undersøge hvorfra skrækken for forandring stammer. Jeg kan i den forbindelse anbefale Lars Kolins nye bog, "Kolinkuren" som en god hjælp til denne proces.

Her et citat fra Lars Kolins website:
"The Second Cycle Index has taken off: More than one thousand organizations have performed self evaluations during the first four weeks, most of them from Denmark, but the US and UK catches up. Here is a brief summary of the first preliminary conclusions:

The Second Cycle index measures how far an organization is from the “Second Cycle Ideal”, i.e. an innovative organization that balances competitive , cohesive and creative powers. Results indicate that bureaucracy is well established across industries and countries: The average organization has numerous flashing yellow lamps indicating that there is room for improvement."

Bogen er på dansk, men websitet er på engelsk. I Lars Kolin finder man et skoleeksempel på en dynamisk person, med gennemtænkte redskaber og løsningsmodeller, netop til den type problemer som florerer på Lolland-Falster. Læs bogen og dine cirkler vil formentlig blive ganske alvorligt forstyrret - noget i retning af et koldt brusebad.

Men bagefter er det dejligt...

Guldborgsunds nye kommunevåben

Jeg ser netop på Lokalnyheder.nu, at Guldborgsund kommune har valgt det viste forslag til kommunevåben. Formanden for det udvalg, der har stået for sagen, Kaj Petersen, udtaler i den anledning: "Samtidig har Ronny Andersen tegnet et skib, der signalerer både dynamik og fremdrift - og det er to ord, som meget gerne skulle blive nært knyttet til Guldborgsund Kommunes udvikling." (citeret efter Lokalnyheder.nu).

Det går over min forstand, at et oldgammelt skib med håndbetjent ror og vikingeskibssejl kan synbolisere dynamik og fremdrift. I mine øjne er signalet det stik modsatte: Man/skibet bevæger sig kun, når andre (i.e., vinden) sørger for fremdriften og man styrer skibet med meget simpelt ror af en model, der forlængst er afløst af mere sofistikerede metoder til styring. Interessant nok kan skibets ror kun betjenes af én person, der således er den eneste, der kan afgøre hvor skibet sejler hen.

Endelig er det upraktisk med et skib med større dybgang i et lavvandet farvand som Guldborgsund. Det vil gå på grund ustandselig, så man skal hidkalde hjælp til at skubbe det løs. På billedet svæver skibet ganske vist ovenover bølgen, men det er næppe i overensstemmelse med tyngdeloven - og tyngdeloven er en af de få love, der aldrig kan dispenseres fra...

Med andre ord udsender dette kommunevåben det signal, at det her drejer sig om en kommune, der driver for vinden, styres af én mand og skal have hjælp af andre til komme løs af grunden.

Måske havde en speedbåd være et bedre valg, hvis der absolut skal være et fartøj i det nye kommunevåben?

Hvad er Jeres mission?

Inspireret af Jack Welch's besøg i København forleden samt af Lars Kolins håndbog i ledelse: "Kolinkuren" følger her nogle overvejelser om årsagerne til den - efter min mening - altfor uprofessionelle håndtering af indsatsen for at markedsføre Lolland og Falster.

Advarsel: Dette indlæg er meget langt og indeholder muligvis synspunkter, som du ikke er enige i. Hvis du ikke synes, at det er interessant, at der sættes spørgsmålstegn ved dine indgroede opfattelser, så lad være med at læse videre...

Nykøbing F. Turistinformation - en prototype
Betragtningerne gælder primært de mange lokale by-turistbureauer. Som eksempel er anvendt Nykøbing F. Turistinformation, som jeg gentagne gange har kritiseret ganske kraftigt - desværre uden megen respons fra de ansvarlige. For at illustrere problemet er forsiden på Nykøbing Turistinformations website gengivet her: Allerede på forsiden er problemet tydeligt:

Man er i tvivl om websitet reklamerer for ansatte på Latterinstituttet eller for Nykøbing Falster og omegn. Billedet af personalet er stort og forholdsvis godt, mens billederne til venstre fra Nykøbingområdet er små, gnidrede, uskarpe og fortegnede.

Mest for webdesignere
Man har desværre ikke opdaget, at den funktion, der anvendes til automatisk visning af billederne kræver, at alle billeder har samme størrelse. Problemet kan illustreres således:

Det øverste billede er som det egentlig skulle se ud. Feltet hvori billedet er placeret svarer i størrelse til billedet.

Nedenfor er feltet kvadratisk og for at få billedet til at fylde hele feltet er billedet strakt i højden således, at det kvadratisk felt er udfyldt. Det ses tydeligt, at det nederste billede er deformeret. Forsiden er, så vidt jeg kan se af sourcekoden sidst opdateret 2004. Det var måske på tide, at give forsiden et eftersyn. Men "Daniel", som tilsyneladende har fabrikeret websitet, er måske rejst? - Han er i hvert fald ikke opført på personale siden.

Og så til sagen...
Både Jack Welch og Lars Kolin fremhæver som et ultimativt krav for en virksomhed/virksomhedsleder, at virksomhedens mission/formål/mening defineres klart. Det vil sige, at man har gjort sig helt klart hvad formålet med virksomhedens aktiviteter er. Uden denne erkendelse er det umuligt at sikre, at både ledelse og medarbejdere arbejder med det dette mål for øje.

Uden en klart defineret mening vil både ledelse og personale arbejde uden et fælles sigte og i mange tilfælde spilde tiden med aktiviteter, der ikke bringer dem nærmere det overordnede mål for deres anstrengelser.

Du kan læse mere om vigtigheden af, at alle medarbejdere er bevidste om virksomhedens langsigtede mål, og om vigtigheden af, at medarbejdere og ledelse stedse er fokuseret på at arbejde mod opfyldelse af deres mål, hos begge de omtalte forhenværende virksomhedsledere, som jeg præsenterede i starten af dette indlæg.

Og hvad er så formålet med et turistkontor?
Tjah... Det kan vel ikke være så svært, at hitte ud af? Det er vel at fremstille og uddele nogle brochurer, at fortælle turisterne hvor hotellerne og campingpladserne ligger, at sælge nogle havfruer, vikingefigurer og T-shirts med "Nykøbing F." på. Så er alle vel glade? - eller er de?

Tager turisten mon hjem og fortæller begejsteret alle, der gider høre på det, at: " I Nykøbing F. og omegn i Danmark har de nogle meget flotte T-shirts. Der skulle I tage hen næste år så I også kan få flotte T-shirts." Nej vel? Det gør de nok ikke, der skal mere til. Men hvad?

Om empati i videste forstand
Begrebet Empati er defineret af den italienske psykolog Roberto Assagioli på følgende måde:

"Uanset ens intellektuelle forståelse, er en ægte, eksistentiel forståelse [ ] ikke mulig uden empati, det vil sige, at projicere sin bevidsthed ind i et andet væsens. Dens [empatiens] udvikling og anvendelse kræver en holdning af upersonlighed og selvforglemmelse. Det kan opnås ved aktivt at opvække, eller lade sig gennemtrænge af en dyb menneskelig interesse for den person, man har en vilje til at forstå. Det betyder at nærme sig ham eller hende med sympati, med respekt, og endog med beundring, som et ”Du” og på den måde etablere et dybere indre forhold."

Ja, det er noget langhåret, men et meget vigtigt udgangspunkt for at forstå sig selv og sine egne reaktioner. Og uden denne viden og erkendelse, er det vanskeligt - for ikke at sige umuligt - at sætte sig ind i andre menneskers begrebsverden. Og uden kendskab til sine kunders opfattelser, forudsætninger og ønsker er informationsformidling dømt til at mislykkes.

Og her vi ved sagens kerne
Det duer ikke at styrte omkring og dele brochurer ud og sludre med turister, hvis man ikke præcist ved, hvad man vil opnå på langt sigt. Med andre ord: Man må vide præcist hvorfor man gør, som man gør og hvad formålet med handlingen er - om man arbejder i overensstemmelse med virksomhedens mening - eller bare arbejder på må og få.

"Meningen" med Nykøbings Turistinformation (NFT)

1. Turisten er en kunde og er grundlaget for vores eksistens
2. Selvom vi allerede er meget dygtige, kan vi blive klogere
3. Vi vil optræde empatisk overfor kunden
4. Hvad vi foretager os, har betydning for hele Lolland-Falster
5. Vi vil være sikre på, at kunden besøger os igen næste år
6. Vi vil være sikre på, at kundens nabo besøger os næste år

Ovenstående liste er sikkert ikke komplet, men viser forhåbentlig hvor jeg vil hen med mine overvejelser. Bemærk at jeg har anvendt ordet "kunde" og ikke "turist". Det er med vilje. Det er vigtigt, at se turisten som en kunde i butikken, som den person man lever af, som giver "smør på brødet" - og ikke som en tilfældig gæst, som snart rejser igen.

Og så trænger vi vist til et pænt billede, der intet har med sagen at gøre. Billedet af de blomstrende Orchideer er taget i vores have i Flintinge i går eftermiddags.

Sidste nyt
Jeg ser i Lolland-Falsters Folketidende den 17. maj 2006, at Nykøbings turistkontor i sidste øjeblik er reddet fra lukning af en bevilling på kr. 325.000 fra byrådet. Der har ifølge Folketidene verseret rygter om, at turistchef Svend-Erik Kristensens beslutning om at forlade sin stilling skulle have forbindelse med turistkontorets meget dårlige økonomi.

Det oplyses, at et tilskud fra EU's Mål2 midler på kr. 1.060.000 og et beløb af samme størrelse, betalt af Nykøbing kommune, er formøblet til markedsføringsformål - åbenbart med meget ringe økonomisk resultat. Det kunne i den forbindelse måske være en overvejelse værd at undersøge, om det er de rigtige personer, der har ledet markedsføringsindsatsen.

Man fornemmer - stadig i følge Folketidenes referat - ingen ydmyghed eller beklagelse over det magre resultat hos formanden for Nykøbing turist- og konferencecenter, Torben Cordtz eller hos bestyrelses- og byrådsmedlem Lis Nygaard. Selvom mere end 2 millioner kroner er brugt med et tilsyneladende meget utilfredsstillende resultat.

At bestyrelsen stadigvæk "bakker fuldt ud op om Svend-Erik Kristensens arbejde" virker på en udenforstående meget ejendommeligt, hvis han er den ansvarlige for turistkontorets underskud. Måske kunne han - og bestyrelsen - have haft gavn af professionel markedsføringsassistance undervejs - samt en anelse selverkendelse med hensyn til egne evner og formåen. Men det drejer sig naturligvis ikke om deres private midler...

Hvad der er rigtigt eller forkert i denne sag, ved jeg ikke - og det er under alle omstændigheder uden betydning for en principiel diskussion af de regionale turistkontorers formål - bortset fra, at sagen viser, hvor galt det kan gå, hvis en virksomheds bestyrelse, ledelse og medarbejdere ikke magter deres opgave.

Og nu tilbage til min enetale om turisme på Lolland-Falster
Efter denne digression til den "besværlige virkelighed" vil vi returnere til emnet. En af Lars Kolins hovedteser i "Kolinkuren" er, at en virksomheds succes i sig bærer kimen til virksomhedens endeligt. Dette skyldes at succes ofte ledsages - hos ledelse og medarbejdere - af selvtilfredshed og en stigende ulyst til at lytte til markedets og kundernes signaler: "Det går jo strygende, så hvorfor lave noget om?" Og mens man hviler på sine lauerbær forandrer kunderne sig. De er ikke længere tilfredse med nogle foldere, en fest på torvet med øl og pølser og lidt dansktop musik og en hjemmeside, der sidst er opdateret for to år siden.

Det, der fungerede for år siden, appellerer ikke til moderne turister. De vil have oplevelser, udfordringer, utraditionelle arrangementer...

Jeg må desværre nok konkludere, at den fremherskende grundindstilling i regionen - læs: hos regionens politikere - som er baseret på selvtilstrækkelighed og ulyst til at se uvildigt på den moderne hverdags krav og udfordringer - betyder, at det bliver meget svært - for ikke at sige helt umuligt - at sikre en blot nogenlunde fornuftig udvikling af turistindustrien på Lolland og Falster.

Regionalt Turismeudviklingsselskab

I et smukt opsat prospekt med titlen: "Regional Turismeudvikling 2007-2010" beskriver Østdansk Turismes Koordinationsudvalg et forslag til styring af turismeudviklingen i Region Sjælland.

Forslaget har som vigtigste element etablering af et regionalt turismeudviklingsselskab til erstatning for de eksisterende organisationer i Roskilde og Køge, på Vestsjælland og i Storstrøms Amt.

Denne løsning kunne blive en betydningsfuld forbedring af markedsføringenbestræbelserne i regionen, som forhåbentligt resulterer i en slagkraftig, professionel organisation med rådighed over de nødvendige midler.

Kompetencer

I følge prospektet vil man opbygge nedenstående kompetencer i organisationen:

• Turistfaglig viden
• Netværk
• Alliancer nationalt og internationalt
• Ledelse
• Projektstyring
• Økonomi
• Markedsføring
• Innovation

Det er en temmelig intetsigende liste, som blot indeholder ret indlysende krav til enhver større organisation. Tiden må vise, hvad der i praksis menes med listen. Det står og falder naturligvis i meget høj grad med hvilke personer, der tilknyttes organisationen.

På listen mangler desværre hele det område, der udgør en stigende del af mange erhvervsvirksomheders markedsføringsbudget: Ekspertise indenfor markedsføring på internettet. Herunder professionel formidling - både hvad angår identifikation af internationale målgrupper og når det gælder teoretisk og praktisk viden om informationsmæssige metoder.

Strategiske pejlemærker
Et - noget luftigt - begreb, der anvendes i prospektet, er en række såkaldte "strategiske pejlemærker", som anvendes som rodekasser for en række meget løst udefinerede begreber. Disse begreber omfatter stort set alt, hvad man kan forestille sig af aktiviteter indenfor turistmæssig markedsføring. Denne opremsning er således ikke til megen hjælp, hvis man vil forsøge, at danne sig et overblik over hvad der præcist tænkes på.

Skulle alle de strategiske pejlemæker, der anføres tages alvorligt, ville det kræve ansættelse af en mindre hær af medarbejdere i den nye organisation. - Hvilket næppe ikke er realistisk.

En anden mangel i forslaget er den ringe opmærksomhed, der vises "brugerdreven innovation". Fine ord, men hvad betyder det?

Hvordan ser den overordnede struktur ud?
Der er selvfølgelig et kassediagram (hvornår har man sidst set et forslag uden "kasser med pile imellem", som selvfølgelig er interessant. Men der mangler så vidt jeg kan se nogle kasser:

Hvor befinder de lokale by og kommunale turistforeninger sig? Man tror vel ikke, at de forsvinder - eller hiver sig selv op ved håret og pludselige bliver til superprofessionelle aktører i markedsføringen. Og hvor findes kassen med professionel konsulentbistand og ekspertviden til de lokale turistorganisationer? Og hvor er kassen, der håndterer private initiativer? En meget stor del af det materiale, der anvendes i markedsføringen (på internettet) af regionen er udarbejdet af private ildsjæle, som efter bedste evne forsøger sig som webdesignere - med større eller mindre held.

Jeg tror, at det er vigtigt at se i øjnene, at en slagkraftig turistorganisation for Region Sjælland nødvendigvis må bestå af tre lag, nemlig:

1. En overordnet ledelse og koordinering

2. Et mellemlag, der udgøres af de regionens mange lokale turistforeninger

3. Den interesserede og engagerede befolkning, som er leveringsdygtig i viden om lokale attraktioner

Overser man denne sammenhæng, er jeg bange for, at man ender med et stort hoved uden krop.

Lider du af Injalitis? - Test det selv her...

Jeg har i tidligere indlæg beskrevet sygdommen Injalitis, en lidelse opdaget af professor Northcote Parkinson i halvtredserne, og som, specielt på Lolland og Falster (?), ser ud til at være temmelig udbredt.

Mange mennesker aner måske ikke selv, at de lider af Injalitis (paralytisk lammelse) så jeg gengiver her nogle simple tests du kan foretage for at undersøge om du er angrebet.

1. Test - Biltur med pasager
Prøv at forestille dig, at du er ude at køre søndagstur med din ægtefælle i bil. Du ved naurligvis, at du er en af verdens bedste chauffører med en helt usædvanlig god beherskelse af din bil. Pludselig siger din passager: "Du kører jo som en brækket arm! Du gearer ned ved alt for høj hastighed. Du risikerer at ødelægge både kobling og synchromeshringene i gearkassen."

Hvad svarer du?

A. "Pas dig selv! - du skal ikke komme og fortælle en af verdens bedste bilister, hvordan han/hun skal køre bil. Jeg har kørt bil i årevis og så skal sådan en amatør ikke komme og gøre sig klog på noget han/hun ikke har et klap forstand på."

B. "Hvad mener du? Jeg aner ikke hvad synchromeshringe er for noget. Hvorfor skulle de blive ødelagte?

2. Test - Håndværkerarbejde
Du er blikkenslager og i gang med en større arbejde, der omfatter en hel del gevindskæring med efterfølgende sammenskruning med pakgarn og paksalve. Pludselig siger 1. års lærlingen: "Det er en oldnordisk metode til samling af ½" rør og fittings du bruger. Der er netop kommet en ny metode, der er baseret på en to-komponent lim, der er meget hurtigere at anvende og som giver en mere korrossionssikker samling."

Hvad svarer du?

A. "Hva' fanden bilder sådan en grønskolling sig ind. Jeg har gjort sådan siden jeg blev udlært i 1973 og der er ingen, der har klaget. Det sludder du har lært på teknisk skole, skal du ikke komme her med. Vi ved nok hvordan man plejer at gøre."

B. "Det lyder interessant. Hvad er det for noget lim? Er der nogen testresultater vi kunne kikke på? Det er ikke alle nymodens opfindelser, der er noget værd, men det kan vel aldrig skade, at kikke på sagen."

3. Test - Politikertesten
Du er politiker og har netop foreslået at anvende 2.4 milioner til en ny rundkørsel. Det har været meget svært, at nå så langt med mange møder og forhandlinger. Omsider er planen på plads og der mangler kun, at få bevilligen godkendt. Pludselig rejser en af dine politiske modstandere sig op og siger: "Det her forslag er hul i hovedet! - jeg har netop erfaret, at varmesystemet på alderdomshjemmet er brudt sammen og at det koster 2.4 milioner at udskifte det gamle varmesystem."

Hvad svarer du?

A. "Jeg er snart træt af at høre dine perfide kommentarer, der saboterer enhver positiv udvikling i kommunen. Du er kun ude på at score billige politiske point med dine tåbelige forslag."

B. "Hvornår er det sket? Det var jo pokkers uheldigt, men godt at du bragte sagen frem inden vi havde brugt vore 2.4 milioner. Vi bliver nok nødt til at skrotte mit forslag til ny rundkørsel og kikke på varmesystemet i stedet for."

4. Test - Skriftligt arbejde
Du har netop gjort et 75-siders rapport færdig. Det har været et slid at få hele det store materiale under kontrol, så det fremtræder som en velskrevet og overbevisende tekst. Rapporten har ligget fremme på dit skrivebord hvor konorbudet tilfældigt har bladet de første sider igennem. Budet siger: "Det er vel nok en gang tågesnak og varm luft du har produceret her. Allerede på indholdsfortegnelsen kan man se, at du har overset flere vigtige punkter og at tre af punkterne slet ikke hører hjemme i rapporten. Og så er der 2 stavefejl på side 5."

Hvad svarer du?

A. "Sig mig tror du at du er professor siden du kritiserer mit arbejde? Jeg er kontorchef her og har været det længe før du blev født. Og så skal sådan en grønskolling ikke komme med gode råd. Forsvind og pas dit arbejde - og dine egne sager."

B. "Hvad mener du? Det er jo ikke så heldigt, hvis min rapport indeholder tågesnak og varm luft. Kunne du ikke læse hele rapporten igennem og lave en liste over de afsnit, du mener er tågesnak og varm luft. Så kan vi bagefter gå rapporten igennem. Og du må meget gerne rette stavefejlene undervejs. Tak for hjælpen."

5. Test - Svigermor
Du har besøg af din svigermor. Du er ved at lave mad og din svigermor holder dig med selskab i køkkenet. Du har netop taget Maizena beholderen frem og skal til at jævne sovsen da hun siger: "Du skulle meget hellere bruge en almindelig opbagning, det er meget lettere."

Hvad svarer du?

A. "Hvad pokker bilder du dig ind! Bare fordi jeg er gift med din søn, skal du ikke komme her og blande dig i min madlavning - pas dig selv og skrup ud af mit køkken..."

B. "Opbagning? Hvad er det for noget? Hvordan laver man en opbagning, det har jeg aldrig hørt om."

Måske begynder læseren at se mønsteret?

Fælles for alle A-svarerne er, at de straks afviser kritikken/forslaget uden overhovedet at undersøge om den/det er relevant. I stedet iværksættes et selvforsvar, der intet har med sagen at gøre.

Det er den tilstand, der er et typisk tegn på Injalitis: At man selv tror, at man altid ved bedst og at ingen skal anfægte denne opfattelse. A-svarerne overser fuldstændig, at hovedsagen er, at opgaven løses på den bedst mulige måde - og at det er uvigtigt hvem der har ret.

Hvor mange A-svar havde du i testen? Var der blot et A, er det måske tid til lidt selvransagelse... Og glem ikke at personer med tilbøjlighed til at anvende A-svarene, sjældent bliver klogere.