Der vil måske være en enkelt eller to af egnens borgere, der vil fortælle naboen at: "det er nu kedeligt, at denne hersens netavis lukker." Men derfra og til at foretage sig noget aktivt er der på Lolland-Falster adskillige lysår (og lyser bevæger sig med 300.000 km/sec så det er meget, meget langt... ).
De elektroniske skyklapper, der tilsyneladende er en fast bestanddel af beklædningen i regionen vil sikkert forhindre, at ret mange opdager at den udmærkede netavis ikke længere eksisterer. De fleste har sandsynligvis ikke engang opdaget at den var der, selvom næsten 1.000.000 borgere på Lolland-Falster besøgte netavisen i dens levetid.

Politikere er som bekendt valgt som repræsentanter for bekolkningen - og embedsmændere er ansat af befolkningen til at få tingene til at fungere, herunder til at fortælle os om hvad de går og roder med. Hvorfor i Himlens navn lader man så en enestående informationskilde uddø uden at foretage sig noget som helst? Er man helst fri for at "spilde" tiden med at forklare borgere/vælgere hvad man planlægger? eller tåler det ikke dagens lys? Eller er man helt ligeglad, når bare man får sin løn? Den der lever stille lever godt som bekendt.
Ansæt - og betal - dog journalisten Torben Andersen som informationsformidler / informationschef for Lolland-Falster regionen. Hvis han ellers gider trækkes med regionens politikere og embedsmænd, hvoraf mange tilsyneladende lever lykkeligt (?) i en fjern fortid uden megen kontakt med en verden, hvor tingene bevæger sig med hidtil uset hast.
Men det er selvfølgelig lettere som sædvanlig at lade tinge sejle og hygge sig med regionens status som udviklingshæmmet udkantsområde.
Men jeg er naturligvis også kun akademiker og tilflytter og fra København...