torsdag, april 06, 2006

Om markedsføring og reklame

Det er helt afgørende, når indsatsen for at tiltrække turister til regionen skal planlægges, at sætte sig i turistens sted. Det kræver indlevelses- og forestillingsevne. Man må forsøge at forestille sig, at man sidder i München med sin tyske familie omkring sig og surfer på internettet for at finde et sted, at tilbringe den kommende sommerferie 2006.

Billede: Udenfor toiletterne, Halskovvænge

Man har måske hørt om Lolland-Falster og taster www.lolland-falster.dk og lander på en annonym side, med links på dansk til alverdens forretninger og virksomheder over hele Danmark. Man husker måske, at de vennner, der anbefalede Lolland-Falster som et dejligt sted at feriere, talte om Guldborgsund og taster www.Guldborgsund.dk. Og hvad finder man mon der? - en intern kommunal side med referater - på dansk - fra diverse politiske møder.

Ovenstående er eksempler på hjælpeløs og uduelig markedsføring og rummer formentlig del af forklaringen på, at stadig færre personer opdager vores region.

Det et er ikke tilstrækkeligt, at der ligger et hyggeligt turistbureau på torvet med forskellige foldere og venligt, men uuddannet personale, der måske ikke engang taler andet end dansk og lidt skoleengelsk.

Prøv at studere de professionelles mediefolks arbejde indenfor et andet konkurrenceprægede erhverv: automobilfabrikker: www.skoda.dk, www.volkswagen.com - og mange, mange flere. Her sælges drømme - med smukke billeder (hvis man altså kan lide billeder af biler), der appellerer til folk, der leder blandt et stort antal producenter efter lige netop den bil, der opfylder deres ønsker.

Det er vel det samme vi skal gøre: (1) Identificere den/de persongruppe(r), der kunne tænkes at blive fristet at de tilbud vi har på hylderne og (2) beskrive vore 'varer' på en måde som er henvender sig til denne gruppe. Og måske allervigtigst sikre os at folk kan finde os på internettet. Alle anstrengelser er jo aldeles forgæves, hvis ingen kan finde oplysningerne.

Og med hensyn til den kommende sommer er det på høje tid at komme op af starthullerne. Ellers vil vi opdage at, turisterne er taget til Holland, Tjekkiet, Norge, Frankrig - og alle mulige andre steder i stedet for til Lolland-Falster

Skulle der være nogen, der læser dette, kan jeg tilføje, at annoncering/synlighed på internettet er en af de hurtigste og billigste metoder til at gøre opmærksom på sig selv. Kun en uge efter denne weblog blev oprettet, finder en søgning med ordene "turisme på lolland-falster" denne blog som nummer fire på første side ved en Googlesøgning på nettet (i.e., hele verden) . Webloggen er oprettet hos Google og er gratis!

Ingen kommentarer: