Politikere - om udgifter og indtægter

Når man tænker efter, er det ejendommeligt, at de politikere, der blev valgt til at styre Guldborgsund og Lolland kommuner tilsyneladende overvejende beskæftiger sig med at BRUGE penge. Der fordeles midler til højre og venstre - naturligvis til respektable formål mens diskussioner om hvordan, der kan genereres INDTÆGTER (bortset fra bistandshjælp fra stat og EU) ikke fylder meget i debatten

Det kunne skyldes, at mange af de valgte ikke har nogen større erhvervsmæssig erfaring og nok ved, at udvikling koster penge, men tror, at den eneste kilde til indtægter er skatter, afgifter og understøttelse. Som de måske ikke mener, at de har megen indflydelse på størrelsen af. Man taler ganske vist om at tiltrække tilflyttere (=skatteydere) og om at sikre optimale betingelser for lokal industri. Det er dog vist ikke alle erhvervsvirksomheder i regionen, der er lige begejstrede for kvaliteten og hastigheden i den kommunale sagsbehandling.


Billede: Der vaskes hænder!!!

Det er for mig helt uforståeligt at håndteringen turistområdet stort set overlades til en flok glade amatører uden relevant uddannelse og evner.- Her er faktisk et område, hvor offentlige institutioner har mulighed for - med ret begrænsede midler - at gøre en betydningsfuld indsats. Og hvordan har man så udnyttet disse muligheder? Læs for eksempel mit debatindlæg om personalepolitiken på Maribo Turistbureau eller besøg Nykøbing Turistinformations hjemmeside, så vil du forstå, hvad jeg mener.

Jeg har en fortid både hos Carlsberg A/S og hos H. Lundbeck A/S og kan forsikre, at begge steder blev markedsføringsindsatsen IKKE overladt til 'glade amatører' - men til superprofessionelle personer med stor viden om virksomhedernes produkter og - ikke mindst - om kundernes inderste ønsker og behov. Og en fejltagelse i disse afdelinger skete kun én gang. Og blev omhyggeligt analyseret bagefter for at undgå at lave den samme fejl igen.

Sammenligner man størrelsen af 'virksomheden' Lolland-Falster med Carlsberg og Lundbeck er størrelsesordenen i omsætning nok nogenlunde den samme. Jeg kender ikke markedsføringsbudgetterne nogen af stederne, men gætter på, at Guldborgsund og Lolland kommuer anvender en brøkdel af de beløb, der anvendes til markedsføring hos Carlsberg og Lundbeck.

Det helt afgørende problem her er nok, at de personer, der orker at stille op til et kommunalvalg med ønske om at blive valgt, ikke besidder de egenskaber og den viden, der er nødvendig for præcis, helhedsorienteret problemanalyse. Men er mere indstillet på diskussioner med udgangspunkt i personlige kæpheste og egen profilering, mens handling er mere risikabel: Man kunne jo tage fejl og blive stillet til ansvar. Og ansvar er sædvanligvis ikke i høj kurs i det politiske system. Det kunne jo koste taburettet næste gang.

Meget tyder på, at de problemer, jeg har beskrevet ovenfor er særligt udpræget på Lolland og Falster. Og måske en af forklaringerne på, at regionen stadig er et bistands- og udkantsområde.